Vandretur ad Sti 100

Sti 100 har ingen tyske vandrelaugs-mærkater.

Sti 100 har ingen berømte udsigtpunkter.

Sti 100 har ingen lækre shelters eller en af Thomas Dambos lækre trolde.

Sti 100 har intet udkigstårn og det er ikke på Sti 100 at landets influencere flokkes for at tage billeder.

Men Sti 100 har meget andet. Det har rigt dyreliv, Vesterhavet som permanent følgesvend. Grus, sand, bakker, skov og strand. Nem adgang med både bil og offentlig transport og så er den rimeligt uforstyrret.

Sti 100 er snarere en slags “stiernes biksemad”. Det er ikke sådan på papiret fint, men det er alligevel noget alle elsker.

Sti 100 er en ganske ukendt sti for de fleste danskere. Og det er en skam. For den er helt fantastisk på mange måder. F.eks. er den

  • Helt vildt nem at komme til – også med kollektiv trafik
  • Smuk hele vejen – altså ikke noget med at gå 4 km ad en kedelig landevej
  • Fredelig og naturskøn
  • Godt afmærket
  • Hele tiden tæt forbundet med stranden ned til Vesterhavet
  • Perfekt til en lille gå-tur eller en noget længere vandretur
  • En del af Hærvejen og Nordsøstien
  • 21 km – perfekt til en lang dagstur eller knæk den i to eller lav din egen halvmaraton.

Så ja – der er meget godt at sige om Sti 100. Og det vil jeg prøve at uddybe her.

Sti 100 er en del af Nordsøstien

I weekenden gik min søn, Otto, vores hund og jeg Sti 100. Bare for at gøre det.

Vi parkerede bilen i Hune ved hundeskoven lige overfor Gateway. Her er det jo oplagt lige at smutte over til Hune Bageri og tanke op med en kage til turen, inden man begiver sig nordpå ad Sti 100.

De første 3-4 km kendte vi som vores egen bukselomme, da vi har vores sommerhus lige der og ofte går ad Sti 100 i området.

Da vi havde gået en 5-6 km valgte vi at gå helt ned til stranden og drikke en varm kakao og spise vores kage fra Hune Bageri, tage skoene af og få en lur i klitterne.

Sti 100 er rigtigt godt forbundet med stranden via stierne 1-40, så det er nemt at komme ned til vandet, når man tænker, man skal ha’ sig en pause. Der er nu også jævnligt bænke langs stien og mange andre gode steder at ta’ et hvil.

Der er 1000-vis af steder, der er oplagte til et hvil

Overnatning på Sti 100

Hverken sønnike eller vores hund kan gå alle de ca. 21 km der er fra Hune til Løkken i ét hug. Så vi måtte tage en overnatning og det kan godt blive lidt en udfordring. Der er rigtigt fine sheltere i Gateway Blokhus, men det ligger ligesom i starten af turen, så dem kan vi ikke bruge. Det eneste sted, man officielt kan overnatte, er Grønhøj Strand Camping lige syd for Grønhøj. Så langt nåede vi dog ikke på dag 1, så vi valgte at smide os i klitterne. Bemærk at du godt må sove på stranden, men du må ikke slå telt op. Så vælger du at overnatte, når du går Sti 100, så er det enten campingpladsen, låne en have af en flink sommerhusejer (og dem er der mange af) og slå dit telt op eller som os bare falde om i klitterne.

Winston gik omkuld inden vi fik lavet aftensmad

Udfordringer på Sti 100

Der er ikke rigtigt nogen vandposter på turen, så enten skal du slæbe meget vand med eller lige banke på ved et sommerhus og høre, om du må tanke dine drikke dunke. Vi valgte det sidste og fik aldrig et nej.

Der udover er der et par steder, hvor der er ingen eller meget dårlig mobildækning. Så er du afhængig af mobilen til at tilkalde et lift eller mødes med andre, så vær opmærksom på det.


Løb de tør for sti?

Ja – det kan man måske mene. Det er ikke sådan “helt” en sti hele vejen. For den sidste (eller første afhængigt af hvor, man starter) del af stien fra Grønhøj til Løkken er langs stranden. Det gør den måske ikke til en sti i sin oprindelige betydning. Men at gå langs et af landets smukkeste strande er trods alt ikke helt skidt.

Praktiske oplysninger om Sti 100

Du finder et rigtigt godt kort over Sti 100 her. Du kan også købe kortet flere steder for kun 5,-. Men det er faktisk ikke nødvendigt for stien er så godt skiltet hele vejen og der er masser af lokale, du kan spørge, hvis du skulle komme væk fra stien.

Skal du med kollektiv trafik til Sti 100, kan du tage til enten Løkken eller Hune.

Fra Aalborg kører bus 200 og 92E mod Hune.

Vil du starte i Løkken og gå sydpå, kan du tage toget til Brønderslev og derfra bus 209 mod Løkken.

Der er ikke rigtigt nogen indkøbsmuligheder på vejen. Ved Saltum Strand er der en iskiosk, men den var lukket, da vi var der. Så sørg for at hav provianteret til hele turen.

Solen går ned over Lille Norge, som man passerer ca. halvvejs mellem Hune og Løkken

Victorinox Evolution Wood 17

Jeg er ret vild med den klassiske mørkerøde schweizerkniv. Den klarer rigtigt mange opgaver, når man er i skoven / på tur, men det er også en handy følgesvend på storby-ferier. Hvem har ikke stået på et hotelværelse med en flaske vin og skulle bruge en proptrækker?

Ganske kort… den er virkeligt alsidig. Men så … oh ak og ve – jeg blev udsat for helt ordinær forfængelighed. Jeg så deres Evo Wood 17 – eller Evolution Wood 17. En schweizerkniv med valnøddeskaft. Hvor smukt er det lige?

Så som sagt. Jeg havde overhovedet ikke brug for den. Har i forvejen tre schweizerknive der til fulde gør arbejdet. Det var ren og skær fordi jeg synes, det er et stykke virkeligt pænt håndværk.

Skærer nemt min ribeye ud

Hvad indeholder Victorinox Evolution Wood 17?

Evolution Wood 17 indeholder:

  • Kniv
  • Proptrækker
  • Sav
  • Syl
  • Neglefil / neglerenser
  • Dåseåbner (der også fungerer som skruetrækker)
  • Ølåbner (med lidt større skruetrækker)
  • Ledningsafisolator
  • Saks

Det vil sige, den indeholder stort set alt, hvad du kender fra den klassiske schweizerkniv med undtagelse af pincet og tandstik. Tandstik kan jeg sagtens undvære, men jeg synes faktisk en pincet er praktisk at have ved hånden. Omvendt har jeg altid et førstehjælpssæt med, når jeg er på tur og deri er en pincet. Så jeg klarer den uden pincet.

Evolution Wood 17 er 8,5 cm lang og vejer kun 87 gram, så den kan du sagtens have med både på tur og på kontoret. Du kan købe den online til omkring 550,- og kan du klare dig med en lidt mindre model, kan du få dén, der hedder Victorinox Spartan Wood for ca. 320,- (også med valnøddeskaft).

Smukt håndværk fra Victorinox

Og er du i tvivl om, hvad du kan med sådan en Evolution Wood 17, så se lige, hvad denne fyr kan lave med den. Pænt imponerende.

Vandreturen vi ikke skulle være taget på

Normalt er turbeskrivelser jo sådan nogle “sådan her gør du for at få en vellykket tur”. Men sådan bliver denne her ikke. Det var en hyggelig tur, men jeg lavede et par fodfejl, som du ikke bør gøre mig efter.

I marts 2021 besluttede min søn, Otto på 11, og jeg, at vi ville gå fra Aalborg til Hammer Bakker – en tur på ca. 14 km. Det var ellers fint tilrettelagt tidsmæssigt med at vi ville ramme McDonalds i Nørre Uttrup over frokost og kunne tanke en frokost dér og at min kone ville bringe vores hund ud til os lige inden skoven, så den kunne være med på de sidste 3-4 km gennem skoven og sove med os.

Så timingen var egentlig fin – men vi begik to fodfejl og blev ramt af et enkelt uheld, vi ikke kunne have forudset. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg var så dum for det var ret åbenlyst. Men ind imellem kan man stirre sig blind på tingene.

Sagen var dén, at en del af Hærvejen går fra Aalborg til Frederikshavn. Otto og jeg har talt om at gå den i sommerferien og tænkte “kunne da være sjovt lige at afprøve dagsformen”, så vi sadlede op. Planen var at gå langs havnen i Aalborg, over Limfjordsbroen gennem Nørresundby – Nørre Uttrup og langs Hjørring Landevej til Vestbjerg, hvor vi kunne gå ind i Hammer Bakker og til shelterpladsen.

På kortet ser det fint ud, men det er ikke nogen idyllisk tur. Når først man har krydset Limfjordsbroen, så er det trafiklarm hele vejen til Vestbjerg. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan snakke sammen, men det var vitterligt for megen larm. Særligt Hjørring Landevej, hvor motorvej E45 ligger lige 100 m vest for. Non-stop trafikstøj. Da vi kom ind i skoven sagde vi til hinanden “det var eddermanme rart med noget ro”. Her startede så en ny udfordring.

For vi skovvejene var våde og smattede og nogle steder lå der stadig is og sne. Så vi fik våde fødder, gled og de sidste 3-4 km blev bare lidt for megen hoppen rundt, inden vi endelig nåede shelterne i Hammer Bakker. Her blev vi mødt af tre unge, der havde godt gang i et bål i bålhytten og det var jo helt fantastisk at kunne sætte sig ved ilden. De spurgte, om vi skulle sove der og da vi bekræftede det, kunne de komme med turens 3. fiasko: “Der er altså vildt mange rotter herude”.

Great… Jeg spurgte ind til om de var sikre på, det var rotter. Det var de ikke et øjeblik i tvivl om. Senere kom en familie mere, der kunne berette det samme.

Vi besluttede os for at lave vores aftensmad og se tiden an. Men da vi sad og spiste kom rotterne alt for tæt på. Så vi besluttede os for, at der gad vi ikke sove og måtte ringe og blive hentet igen. Så overnatningen blev vi desværre snydt for.

Vores hund syntes naturligvis, det var en fest at jagte rotterne, men fangede dem aldrig.

Nuvel… hvis man skal tage ved lære af vores tur, så må vi sige at:

  1. Det er en dårlig idé at lægge ruten tæt på tung trafik
  2. Sørg for at skovbunden ikke er våd og smattet.
Feuerhand lampe øger hyggen markant. Men er upraktisk at slæbe med.

Skal vi se på, hvad der fungerede rigtigt godt, så er det:

  1. Vi havde lånt en Feuerhand lygte, vi havde med. Det gav en super hyggelig stemning ved aftensmaden (og jeg har anskaffet et par stykker til næste tur).
  2. Vi havde rigeligt med chokoladekiks og energibarer med til turen
  3. Den var perfekt timet i forhold til McDonalds 🙂
  4. Det var genialt at få kørt hunden med ud til de sidste par kilometer. Det er super hyggeligt at ha’ en hund med på tur

I øvrigt er Aalborg Kommune orienteret om rotterne og rottefængeren har meddelt, de har været ude at sætte fælder op og han tydeligt kunne se, der var mange rotter.

Nå… alt i alt var vi enige om, at det var en hyggelig tur, men fremover vil vi undgå stærkt trafikerede veje og gider ikke afsted i smattet skovbund. Men vi fik bygget lidt robusthed inden vi evt. går Hærvejen.

Thy Nationalpark med børn

Covid-19 har ramt Danmark. Danskerne er næsten tvunget til at holde sommerferien 2020 i Danmark. Det er jo en oplagt mulighed for mange til at opdage Danmarks mange skønne muligheder. Men det betød også, at vi ikke kunne leje kanoer, da vi stod i juli og ville afsted på vores årlige kanotur. Så jeg måtte spørge børnene “hvad siger I til vandretur i stedet?”

Det var de heldigvis med på og med kun 12-13 timer til afgang gik vi i gang med at pakke. Der var ikke megen tid til at lave research, men vi fandt frem til, at det skulle være i Nationalpark Thy og at vi ville starte ved Lodbjerg Fyr og gå nordpå. Så måtte vi tage tingene som de kom.

Vi var afsted med to overnatninger. Det var ret passende for to børn på 9 og 10 (vi kunne godt have taget en dag ekstra, men så skulle vi have provianteret noget mere mad). Her kan du læse om vores tur – fra Lodbjerg Fyr til Stenbjerg Landingsplads. Du kan læse lidt om vores mad, pakkeliste og se billeder og video fra turen.

Det er en rigtig fin opskrift til en vandretur med børn i Nationalpark Thy ad den såkaldte “Redningsstien”, der er et hjulspor, der løber nord-syd langs kysten.

Hvad er Nationalpark Thy?

Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark og bliver af nogle kaldt “Danmarks sidste vildmark”. Uanset hvad man synes om den betegnelse, så er det et virkeligt lækkert vandreområde og der er super smukt. Bemærk, at der er et væld af ruter i Nationalpark Thy, så du kan nemt skrue din tur sammen, så den bliver enten kortere eller længere.

Man kan bestemt ikke påstå, at Nationalpark Thy er overrendt. Du får nemt fornemmelsen af at være alene, men møder heldigvis også andre friske vandrere og cyklister på lejrpladserne. Der er stor friteltningsområder i nationalparken, så vil du gerne være alene, så er det også en mulighed.

Her har vi netop forladt Lodbjerg Fyr

Dag 1 – Lodbjerg Fyr til Klitheden Plantage

Vi startede ud fra Lodbjerg Fyr, hvor vi parkerede bilen. Vil man gå hele Redningsstien, så starter man i Agger, men vi fik at vide, at turen Agger – Lodbjerg Fyr var lidt kedelig, så den del sprang vi over.

Der er gratis parkering ved Lodbjerg Fyr, så her kan du smide bilen. Fra Lodbjerg Fyr gik vi igennem de ret golde, øde og ekstremt smukke plantage og nordpå. Efter en times tid gik vi væk af stien og satte os op i klitterne og spiste frokost med en smuk udsigt over vandet.

Efter en simpel frokost (knækbrød med spegepølse, vand og derefter en kop te) vandrede vi glade videre i det øde landskab.

Ruten fra Lodbjerg Fyr til Lyngby er et fint og behageligt hjulspor, der løber parallelt med kysten. Der er goldt, men virkeligt pænt på turen og på intet tidspunkt spurgte børnene “hvornår er vi der?” eller proklamerede, de var trætte. Vi gik i et stille tempo og holdt ind imellem pauser og fik et stykke chokolade.

Nuvel… da vi ramte redningshuset i Lyngby, var trætheden ved at melde sig. Det hjalp at holde et hvil her, få tanket vand og komme på toilettet. Redningshuset er i øvrigt omdannet til primitiv overnatning. Her er et toilet og 4 køjer (altså 8 overnatningspladser ialt) og man kan låne en køje for en nat for vist omkring 20,-. Vi vurderede dog, at vi gerne ville sove i lidt mere natur, så vi tog rygsækken på igen og drog ca. 2-3 km øst på ad landevejen og kom til sidst til Klitheden Shelterplads – en virkeligt smuk plads i en lysning i løvskov, med stort shelter, stor pæn bålplads og masser af virkeligt god kvalitets brænde. Her var en anden familie med fire børn og flere andre vandrere – der var super god stemning og smukke rolige omgivelser.

Vi fik slået telt op, sat risen over bålet og lavet turens første aftensmad. Menuen stod på jægergryde. Vores opskrift er ret simpel. Kog nogle ris. Imens de koger, laver vi jægergryden. Den består af bacon, cocktailpølser, flåede hakkede tomater, fløde og paprika og salt og peber. Børnene skovler det i sig. Efter aftensmaden sad vi lidt rundt om bålet, spiste lidt slik og nød at have bare tæer i klip-klappere inden vi pakkede os selv sammen i teltet og faldt om af træthed.

Dag 2 – Klitheden Plantage til Stenbjerg shelterplads

Næste morgen var der super skønt vejr. Shelterpladsen lå omkranset af store træer, så vi vågnede i dejlig skygge. Mere morgenfriske vandrere havde allerede tændt et bål, så børnene kunne gå direkte derover og sidde og stirre ind i ilden, mens jeg lavede morgenmaden. Vi var dovne på denne tur og skulle blot koge vand og hælde over en af de her havregrødsblandinger med tørret frugt. Der udover fik jeg pulverkaffe og vi fik et glas kold juice.

Aftensmad med sodavand og øl og morgenmaden gjorde, at min rygsæk var noget lettere på dag to. Så da telt og soveposer var pakket væk, var vi på farten igen.

Vi havde fra start besluttet, at vi ikke gad sætte os et mål. Vi gik i vores eget tempo og besluttede blot, hvor vi ville slå lejr i løbet af dagen.

Dag to gik vi ca. 14 km og endte på shelterpladsen syd for Stenbjerg. Det er en super fin plads, men desværre var der ikke vand. Og vi var tørlagte… så da vi havde rejst teltet, måtte vi begive os ind til Stenbjerg – en tur på omkring 1,5 km.

På kirken fik vi tanket vand og her var også et rigtigt toilet. Og så satte vi kurs mod campingpladsen, hvor vi kunne belønne os selv med en stor is. Herefter retur til shelterpladsen.

At gå de 2 x 1,5 km føltes som peanuts, når man pludselig ingen rygsæk havde på. Humøret var højt, da vi vendte kurs tilbage mod shelterpladsen (der i øvrigt har lækkert bålsted og masser af brænde).

Vel hjemvendt kunne vi kaste os over madlavningen, der bestod af en meget primitiv carbonarra. Først steger vi resten af vors bacon. Dernæst koger vi pasta penne. Når de er kogt, slår vi to æg ud i pastaen (vigtigt at gøre det, mens pastaen er varm) og rører godt rundt. Så tilsætter vi lidt fløde, salt, peber og tørret timian. Rører rundt og hælder så baconstykkerne i. Velbekomme.

Efter aftensmaden er det tid til den klassiske kig ind i bålet og spis slik-disciplin.

Udsigten 100 m vest for shelterpladsen

Gennem skoven mod vandet ved Stenbjerg shelterplads


Praktisk

Der er et godt online kort over nationalparken her. Bemærk, at der er dårlig mobildækning ude i nationalparken, så kortet her er mest til research, inden du tager afsted.

Nationalpark Thy app’en

Du kan hente en Nationalpark Thy app. De har endda lavet det så smart, at du kan downloade materialet, så du ikke er afhængig af om der er dækning. Det havde vi gjort, men desværre blev den ved med at crashe, da vi var derude. Da vi kom hjem, virkede den selvfølgelig fint 🙂

Så have evt. et offline kort som back-up. Du finder app’en til Android her og til iPhones her.

Kanotur Lindenborg Å – Rebild Bakker

Her finder du en nem guide til at tage på kanotur på Lindenborg Å. En skøn nem kanotur på åen, der løber gennem Rebild Bakker.

I Nordjylland ved Rebild Bakker finder du Lindenborg Å. Åen er lille og strømmen svag. Til gengæld løber den igennem virkeligt smuk natur og er slet ikke overrendt. Det er en perfekt å til små børn og den korte tur med enten én eller ingen overnatning. Her under finder du alt du skal bruge for at kunne arrangere turen selv. Turen er perfekt til 1-2 dage.

Lindenborg Å er den dejlig rolig å og dermed god til små børn

Leje af kano på Lindenborg Å

Lars fra Rebild Kanoudlejning er manden, du skal have fat i, hvis du skal leje kano. Han svarer normalt rigtigt hurtigt på tlf. 26 60 40 89. Når du booker din kano, skal du fortælle ham hvornår, I vil sejle ud, om der evt. skal ekstra sæde i kanoen (hvis I er tre personer) og hvor mange redningsveste, I skal bruge samt børnenes vægt (i forhold til redningsvesten).

En kano koster 450,- for én dag og 800,- hvis du skal have den i to dage.

Du mødes med Lars ved Vælderskoven her ved pilen. Oppe ved Røde Mellemvej er der parkering, hvor det er markeret.