Waiting out the rain white logo
10. februar 2022

Parachord armbånd – gør det selv

Der findes at hav af forskellige parachords armbånd i helt vanvittigt flotte mønstre og med forskellige features. På vores sidste tur til shelterne i Lundby Krat ville vi gerne have et projekt med (da vi havde stærk formodning om, at det ville regne hele aftenen).

Og regnen… den holdt stik. Heldigvis havde vi pandelamper, Feuerhand lamper og drømmekage med. Så aftenen gik med at lave vores første parachord armbånd. Det var et godt projekt. Der var mulighed for at tale om omkreds, omregne fra tommer til centimeter, der var brug for fingersnilde og motorik samt tålmodighed. Mit bud er at børn fra 5-6 års alderen sagtens kan lave sig et parachord armbånd.

Fint shelterprojekt

Vi gjorde dét, at vi printede denne guide (for at undgå at sidde med skærm, være løbet tør for batteri eller have dårlig mobildækning).

Forinden havde jeg købt 30 m parachord line (link) og tre låse (link). Total pris 172,- inkl fragt.

Der ud over medbragte jeg

  • Saks (men lommekniv kunne også ha’ klaret det)
  • Ild (vi brugte bare stearinlyset)
  • Målebånd (man kan også klare det med en lineal, men målebånd var praktisk).

Og så var det ellers blot at følge guiden.

Lav selv et parachord armbånd
Super hyggeligt projekt

Du behøver selvsagt ikke købe 30 meter parachord line. Et armbånd til et barn kan laves ud af ca. 2,4 meter parachord. Og en voksen måske 2,6 til 2,8 meter.

Vil du udfordre dig selv, kan du finde inspiration til et hav af vilde designs her.

Parachord armbånd instruks på video

Lærer du bedst ved at se andre gøre det, så er her en video, der viser dig, hvordan du fletter dit eget parachord armbånd.

Fin og simpel tutorial til at lave parachord armbånd.

God flettelyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *