31. juli 2021

Shelter Østerkrat – Sønderup Ådal ved Nibe

Her finder du en perle af et shelter – særligt til dig, der har børn, der er i trampolin- og legeplads-alderen. Shelteret er placeret på adressen Østerkrat 11, Skivum, 9240 Nibe (men er mere i nærheden af Suldrup end Nibe) lige syd for Sønderup Å og en 7-10 km vest for Støvring.

Fantastisk perle af en shelterplads
Fantastisk perle af en shelterplads

Bemærk at shelteret er privat og opført af Jens Jørgen Kristiansen, der bor på adressen. Han låner det dog meget gerne ud, når han ikke selv skal bruge det. Udover at han har bygget det og udlåner det, så sørger han også for brænde og man må benytte hans toilet og tanke vand ved ham. Alt i alt en hverdags-helt for os outdoor folk. Det er gratis at benytte, men Jens Jørgen vil gerne have, at du ringer og fortæller, at du kommer på tlf. 22231908 inden (så det ikke er lovet ud til andre – så egentligt går det i kategorien af shelters, du kan booke).

Smuk, fredfyldt shelter
Smuk, fredfyldt shelter

Der udover er de mere konkrete fakta, at der er ca. 4 sovepladser. Der er adgang til toilet og vand. Der er brænde på pladsen og en rigtig fin bålplads lige foran shelteret.

Bålplads lige foran shelteret
Bålplads lige foran shelteret

Men … ud over det, så kan midten af shelteret løftes op, så det danner et bord og du kan sidde inde i shelteret og spise i tørvejr. Ikke nok med det, så har shelteret ovenlysvindue, så der faktisk er lyst i shelteret om dagen og kan kun forestille mig hvor hyggeligt, det må være at ligge derinde og lytte til regnen tromme på ovenlysvinduet.

Det stopper så ikke engang her. For foran shelteret er der den fineste legeplads og en trampolin. Det her, min ven, er bare en perle af en shelter. Lad os passe rigtigt godt på den.

I området vælter det med smukt dyreliv. Det her er virkeligt et hit af en shelter. Husk du er på privat grund. Så for at vi alle kan få lov at bruge det, så sørg for at efterlade det mindst i lige så god stand, som du ankom til. Så kan vi alle nyde dette fantastiske shelter.

Bemærk lysindfaldet fra ovenlysvinduet.
Bemærk lysindfaldet fra ovenlysvinduet. Genialt.

Praktisk info

Adressen er Østerkrat 11, Skivum, 9240 Nibe.

Koordinater:

N 56,859952

E 9,642049

Inden ankomst: Kontakt ejer, Jens Jørgen på tlf. 22231908 og sørg for at det er ledigt.

Toilet: Ja

Vand: Ja

Bålplads: Ja

Brænde: Ja

Kapacitet: Ca. 4 personer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *