Waiting out the rain white logo
1. maj 2023

Shelter Tornby Klitplantage

Vest for Tornby (og sydvest for Hirtshals) ligger Tornby Klitplantage, som er en overset perle i det nordjyske. Plantagen ligger ca. 2,3 km fra Tornby Station, så du kan godt komme dertil med tog, hvis du er frisk på en lille gå-tur. Allerede efter få minutter er du ude af byen, så det er en rigtig dejlig tur.

Bålplads lige foran shelteren

Shelterpladsen ved Tornby Klitplantage har brænde, frisk vand og bålsted. Lidt længere nordpå ved den primitive teltplads findes også et toilet.

Der er kun et enkelt shelter på pladsen, men der er til gengæld rigeligt med plads til at slå telte op.

Både Nordsøstien og Hærvejen går igennem Tornby Klitplantage. I klitplantagen er der mange fine stier til vandring og der løber en cykelsti igennem plantagen. Det så også ud til at der var ridning tilladt – så i hvert fald både spor fra heste og hestepærer på min vandretur.

Børnevenlig brændeflækker på pladsen

Vigtigt: Der er ingen skraldeplads på shelterpladsen. Så du skal selv bringe dit affald hjem igen. Det kan være en god idé at tage en pose eller to med til dit affald.

Der er åbne vidder på shelterpladsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *