8. juni 2021

Silkeruten

I juni 2021 indviede man i Silkeborg byens nye 12 km vandrerute, der hedder Silkeruten. Det er egentligt ikke nye stier, men nu har man lavet en smuk rute, der går gennem både smuk natur i form af både vand og skov og historiske steder samtidigt med at det hele er forbundet med byen.

Silkeruten går fra Odden mod nord og langs med søfronten. Herfra gå den forbi havnen og ind i Vesterskoven. Undervejs passeres også både Østre Søbad og Vestre Søbad (er du på Instagram kan du næsten ikke undgå at have set dem).

Ruten har en ret perfekt længde og kan klares på ca. 3 timer, hvis du skal gå den i et hyggeligt tempo og have plads til at nyde en pause.

Undervejs på ruten kommer du forbi Museum Silkeborg, Aqua Akvarium og Dyrepark, Jysk Musikteater, Søbadene og Museum Jorn. Du kommer også til at gå langs med masser af vand. Du passerer både Vejlsø, Brassø, Almindsø, Ørnsø, Silkeborg Langsø og krydser Kalgård Vig. Og når du ikke går langs vand, så går du ofte i smuk skov.

Afmærkning af Silkeruten og kort over Silkeruten

Silkeruten er etableret i samarbejde med Naturstyrelsen, så den er afmærket med de klassiske vandreruteafmærkninger fra Naturstyrelsen. Den er ret godt afmærket med hvide piktogrammer.

Link til Silkeruten på Naturstyrelsens side

Du finder kort over Silkeruten her.

Silkeruten er godt afmærket
Silkeruten er afmærket med Naturstyrelsens vandrerutemærkning

Startsteder

Du kan i teorien hoppe på Silkeruten hvor som helst, men der er etableret tre steder til start sådan i forhold til parkering og skiltning. Det ene startsted er på Odden. Det andet ved p-pladsen ved Ørnssø og det sidste er i Indelukket, hvor der også er parkering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *