28. marts 2021

Vandreturen vi ikke skulle være taget på

Normalt er turbeskrivelser jo sådan nogle “sådan her gør du for at få en vellykket tur”. Men sådan bliver denne her ikke. Det var en hyggelig tur, men jeg lavede et par fodfejl, som du ikke bør gøre mig efter.

I marts 2021 besluttede min søn, Otto på 11, og jeg, at vi ville gå fra Aalborg til Hammer Bakker – en tur på ca. 14 km. Det var ellers fint tilrettelagt tidsmæssigt med at vi ville ramme McDonalds i Nørre Uttrup over frokost og kunne tanke en frokost dér og at min kone ville bringe vores hund ud til os lige inden skoven, så den kunne være med på de sidste 3-4 km gennem skoven og sove med os.

Så timingen var egentlig fin – men vi begik to fodfejl og blev ramt af et enkelt uheld, vi ikke kunne have forudset. Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg var så dum for det var ret åbenlyst. Men ind imellem kan man stirre sig blind på tingene.

Sagen var dén, at en del af Hærvejen går fra Aalborg til Frederikshavn. Otto og jeg har talt om at gå den i sommerferien og tænkte “kunne da være sjovt lige at afprøve dagsformen”, så vi sadlede op. Planen var at gå langs havnen i Aalborg, over Limfjordsbroen gennem Nørresundby – Nørre Uttrup og langs Hjørring Landevej til Vestbjerg, hvor vi kunne gå ind i Hammer Bakker og til shelterpladsen.

På kortet ser det fint ud, men det er ikke nogen idyllisk tur. Når først man har krydset Limfjordsbroen, så er det trafiklarm hele vejen til Vestbjerg. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan snakke sammen, men det var vitterligt for megen larm. Særligt Hjørring Landevej, hvor motorvej E45 ligger lige 100 m vest for. Non-stop trafikstøj. Da vi kom ind i skoven sagde vi til hinanden “det var eddermanme rart med noget ro”. Her startede så en ny udfordring.

For vi skovvejene var våde og smattede og nogle steder lå der stadig is og sne. Så vi fik våde fødder, gled og de sidste 3-4 km blev bare lidt for megen hoppen rundt, inden vi endelig nåede shelterne i Hammer Bakker. Her blev vi mødt af tre unge, der havde godt gang i et bål i bålhytten og det var jo helt fantastisk at kunne sætte sig ved ilden. De spurgte, om vi skulle sove der og da vi bekræftede det, kunne de komme med turens 3. fiasko: “Der er altså vildt mange rotter herude”.

Great… Jeg spurgte ind til om de var sikre på, det var rotter. Det var de ikke et øjeblik i tvivl om. Senere kom en familie mere, der kunne berette det samme.

Vi besluttede os for at lave vores aftensmad og se tiden an. Men da vi sad og spiste kom rotterne alt for tæt på. Så vi besluttede os for, at der gad vi ikke sove og måtte ringe og blive hentet igen. Så overnatningen blev vi desværre snydt for.

Vores hund syntes naturligvis, det var en fest at jagte rotterne, men fangede dem aldrig.

Nuvel… hvis man skal tage ved lære af vores tur, så må vi sige at:

1. Det er en dårlig idé at lægge ruten tæt på tung trafik
2. Sørg for at skovbunden ikke er våd og smattet.

Skal vi se på, hvad der fungerede rigtigt godt, så er det:

1. Vi havde lånt en Feuerhand lygte, vi havde med. Det gav en super hyggelig stemning ved aftensmaden (og jeg har anskaffet et par stykker til næste tur).
2. Vi havde rigeligt med chokoladekiks og energibarer med til turen
3. Den var perfekt timet i forhold til McDonalds 🙂
4. Det var genialt at få kørt hunden med ud til de sidste par kilometer. Det er super hyggeligt at ha’ en hund med på tur

I øvrigt er Aalborg Kommune orienteret om rotterne og rottefængeren har meddelt, de har været ude at sætte fælder op og han tydeligt kunne se, der var mange rotter.

Nå… alt i alt var vi enige om, at det var en hyggelig tur, men fremover vil vi undgå stærkt trafikerede veje og gider ikke afsted i smattet skovbund. Men vi fik bygget lidt robusthed inden vi evt. går Hærvejen.